Om METAR og flyvevejr
METAR (Meteorological Aerodrome Report) er et standardiseret format til rapportering af overfladevejr på lufthavne. Det er defineret af WMO og ICAO. Observationer udstedes typisk hver 30. eller 60. minut og inkluderer vind, sigtbarhed, vejrfænomener, skylag (mængde og højde), temperatur, dugpunkt og tryk (QNH). Piloter bruger METAR til beslutninger før og under flyvning (ICAO; WMO; FAA).
Flyvekategorier (VFR, MVFR, IFR, LIFR) afledes af skybase og sigtbarhed. VFR (visuelle flyveregler) kræver skybase over 3000 ft AGL og sigtbarhed over 5 statute miles. MVFR (marginal VFR) når skybase er 1000–3000 ft eller sigtbarhed 3–5 mil. IFR (instrumentflyvning) når skybase 500–999 ft eller sigtbarhed 1–3 mil. LIFR (lav IFR) når skybase under 500 ft eller sigtbarhed under 1 mil. Disse tærskler understøtter konsekvente operationelle beslutninger (FAA; ICAO).
Skylag rapporteres med FEW (1–2 okta), SCT (3–4), BKN (5–7), OVC (8); højder i fod AGL. Höjdemålerindstilling (QNH) i hektopascal. METAR bruges sammen med TAF (Terminal Aerodrome Forecast) og andre produkter. For officielt flyvevejr og flyveplanlægning brug altid din nationale luftfartsmyndighed og godkendte kilder.